Skal din MagnetBue være flytbar? Ingen panik, en MDF-plade redder dagen!
Se guiden lige nedenunder
Du kan enten købe vores færdigskåret MDF plade eller skære en selv
- En MagnetBue
- En tynd MDF plade - eller køb vores færdigskåret MDF plade her
- LED lysbånd (valgfri)
- En tung genstand (fx. en bog)
Ting du skal bruge hvis du vil skære den selv:
- Stiksav
- Blyant
1. Først! Rengør MDF pladen så den er MagnetBue-klar! 🚀
Rengør MDF-pladen grundigt, så alt savsmuld er fjernet. Hvis der sidder rester af støv eller smuld på pladen, kan det sætte sig i limen, hvilket kan forhindre MagnetBuen i at hæfte ordentligt. Sørg for at den er helt tør inden du sætter MagnetBuen på.
2. Rul MagnetBuen fladt ud – som en kæmpe pizzadej!
Læg MagnetBuen fladt med bagsiden opad og placer en tung genstand, som f.eks. en bog, ovenpå. For at beskytte overfladen kan du lægge noget blødt under. Lad den ligge i 24 timer.
Tip: Børn kan nemt hjælpe med denne del af processen!
3. Kun til DIY projekt: Skær MDF-pladen til – så den passer som hånd i handske til MagnetBuen!
Læg Magnetbuen ovenpå MDF-pladen og tegn langs kanten. Tag stiksaven frem og skær MDF-pladen til. Du kan eventuelt bruge sandpapir til at slibe kanterne på pladen.
4. Nu skal MagnetBuen klæbes fast til MDF pladen – hurra!
Fjern den gennemsigtige beskyttelsesfilm fra bunden, og placer MagnetBuen præcist ovenpå MDF-pladen. Brug en bog med et viskestykke eller en stofble omkring til at presse hårdt ned mod pladen, så den hæfter ordentligt. Når du har fjernet den resterende beskyttelsesfilm, gentages processen for den øverste del. Husk at presse godt for det bedste resultat!
Nu er du klar til at hænge MagnetBuen op på væggen eller have den stående, så du nemt kan tage den med, hvor som helst du vil!
5. Valgfrit: Giv MagnetBuen et magisk touch med LED-lysbånd
Sæt LED-lysbånd bagpå MDF-pladen, inden du hænger den op på væggen. Vores erfaring viser, at børn elsker det!